Video : Tipsbladet
Superliga

Blev helten onsdag: Brumado fortsætter med at levere kasser i FCM-test

Junior Brumado var udlejet til Silkeborg i foråret, og det ser ud til, at han har fået styr på sigtekornet dér.

FC Midtjylland spillede onsdag aften deres første betydende kamp efter sommerpausen, da de slog Ludogorets ud af Champions League-kvalifikationen. Men forberedelserne fortsætter alligevel frem mod den nye sæson.

Fredag eftermiddag spillede de danske mestre en testkamp mod FC Fredericia på Herning Fremads anlæg på den nye træningsbane, som midtjyderne deler med landsholdet. Her endte det med en sikker 5-1-sejr til FCM.

Læs også:Tidligere FCM-angriber kan erstatte Cornelius i Parma

De elleve startere fra kampen i onsdags havde alle fået en fridag, men da matchvinderen fra opgøret mod bulgarerne, Junior Brumado, blev skiftet ind i dén kamp, var han med igen mod Fredericia.

På den måde havde brasilianeren muligheden for at fortsætte med at vise sine evner foran mål, og det blev da også til to scoringer fra den 21-årige angriber, da han satte en flad inderside på et oplæg fra Lasse Vibe og senere i kampen omsatte et straffespark til mål.

Læs også:Tager Jonas Dal FCM-telefonlisten med sig til Horsens?

Foruden Brumado kom Lasse Vibe, Gustav Isaksen og den tidligere Fredericia-lejespiller Victor Torp på måltavlen for Midtjylland, mens Steven Enna scorede Fredericias mål på et fornemt saksespark, som gik ind bag Mikkel Andersen.

Med for FCM var desuden spillere som Japhet Sery Larsen og Henry Uzochokwu, som var udlejet i sidste sæson, mens Ronnie Schwartz spillede en halvleg for midtjyderne.

Der er lodtrækning til næste runde af Champions League-kvalifkationen på mandag for FC Midtjyllands vedkommende. Her kan de møde enten Røde Stjerne, Qarabag, Dinamo Zagreb, Young Boys eller Maccabi Tel Aviv, hvor det igen skal afgøres over én kamp.

Læs også:Bekymret Morten Bruun om Sisto: En rådvild fodboldspiller

Læs også:Overblik: AGF, SønderjyskE og FCK's svære veje mod gruppespillet

Læs også:Overblik: FC Midtjylland er bare én sejr fra europæisk gruppespil