Video : Tipsbladet
Superliga

BIF-talent om kontraktforlængelse: Der er kontakt

Jesper Lindstrøms agent er i kontakt med Brøndby IF om en ny aftale, fortæller talentet til BT.

Da Brøndby IF i tirsdagens kamp mod SønderjyskE, blev unge Jesper Lindstrøm helten for de blå-gule. Han blev skiftet ind i pausen, og med en flot scoring efter et kvarter på banen indtog han rollen som matchvinder.

Og snart kan han måske også skrive under på en ny kontrakt med Brøndby IF. Jesper Lindstrøm fortæller således til BT Sporten, at der er kontakt imellem parterne.

- Jeg kan ikke sige så meget lige nu. Det eneste jeg kan sige er, at min agent og Carsten V. Jensen er i kontakt, siger den 20-årige offensivspiller til avisen.

Læs også:Ståle Solbakken før Randers: Nu skal vi ramme en god stime

Jesper Lindstrøms nuværende aftale udløber i sommeren 2021, og dermed skal Brøndby snart forlænge eller sælge, medmindre de vil miste offensivspilleren kvit og frit.

Tidligere har både Lindstrøm og fodbolddirektør Carsten V. Jensen sagt, at de forventer at forlænge samarbejdet.

- Jeg forventer, at vi skal have kontrakten forlænget, det vil jeg ikke lægge skjul på – det er Brøndby, jeg vil spille for. Indtil videre tager vi en dag ad gangen, så må vi se på det, når min agent vender tilbage fra Australien, udtalte Jesper Lindstrøm til 3point i januar.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan fordeles millionerne?

I denne sæson er det blevet til to mål og to oplæg på 18 Superliga-kampe for Jesper Lindstrøm. Han scorede også to mål på fire kampe i Europa League-kvalifikationen i starten af den indeværende sæson. 

Læs også:Tv-millionerne regner over Superligaen: Dette er på spil før næste runde

Læs også:CV om transferplaner: Altid godt med en venstrebenet på venstre back

Læs også:Optakt: AC Horsens - Brøndby IF