Brøndby blev tirsdag dømt til at betale i alt fire millioner kroner i feriepenge og pension til de tidligere spillere Martin Ericsson, Peter Madsen og Thomas Rasmussen.
Brøndbys direktør Tommy Håkansson har taget dommen til efterretning men er langt fra tilfreds med spillernes holdning, da Brøndby mener allerede at have udbetalt pengene en gang.
Da svenske Martin Ericsson i 2006 skrev kontrakt med Brøndby, underskrev spilleren et papir, hvor han fravalgte den normale pensionsordning for i stedet at få de 4,8 procent som en lønstigning i bruttolønnen. Årsagen var, at det for svenskerens vedkommende var mere fordelagtigt betale 25 procent i skat af beløbet via forskerordningen i stedet for senere at skulle betale op mod 60 procent i skat i forbindelse med den normale pensionsordning.
Flere medier har set dokumentet fra dengang, og Brøndbys direktør mener, at klubben nu er dømt til at betale penge for anden gang.
- Martin Ericsson gjorde det klart for os, at han ikke ønskede udbetalt pension i forbindelse med sin løn, hvis han skulle spille hos os. Han ville have beløbet udbetalt som en 4,8 procent lønstigning på sin månedlige bruttoløn. Han stillede krav om at få det sådan, hvis han skulle skrive kontrakt med os, siger Tommy Håkansson til Ekstra Bladet.
- Der blev udfærdiget et separat dokument som tillæg til kontrakten, hvor der tydeligt står, at Martin Ericsson ikke ønskede at få udbetalt pension, men at han fik pensionsbeløbet i forbindelse med udbetaling af løn.
Dokumentet har været frembragt i Fodboldens Voldgiftsag, der altså alligevel dømte brøndby til at betale pengene, da særaftalerne med spillerne alligevel ligger uden for den gældende overenskomsts ordlyd omkring feriepenge og pensionsudbetalinger.
Tommy Håkansson lægger ikke skjul på, at han opfatter sagen som om, at Martin Ericsson nu er lykkedes med at få sine pensionspenge udbetalt for anden gang.
Og direktøren sætter gerne ord på opfattelsen af Martin Ericsson.
- Grådig.
Tommy Håkansson erkender dog, at det også er og har været Brøndbys ansvar at overholde reglerne for den gældende overenskomst, hvilket juridisk ikke har været tilfældet.
