FC København står ikke bare i en sportslig krise. Selskabet bag klubben befinder sig også midt i en økonomisk krise, som investorer og analytikere udtrykker bekymring over, skriver Berlingske.
Parken Sport & Entertainment (PSE) er hårdt ramt af pandemien, der både har kostet FCK og Lalandia store millionbeløb. Koncernen forventer et underskud på mellem 280 og 310 millioner kroner.
Samtidig er FC Københavns position som tophold i Superligaen og fast deltager i europæisk fodbold truet. Og nu udtrykker kilderne i Berlingske altså bekymring for, om PSE "har penge til at komme igennem den nuværende krise", som avisen skriver.
- De kommende uger bliver økonomisk svære, og oveni det er hele fyringen af Ståle Solbakken formentlig en meget månedlig tilbagevendende økonomisk bekostelig affære, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, til Berlingske.
Læs også:Selskabet bag FCK nedjusterer: Forventer nu omkring 300 mio. i minus
Pointerne lægger sig tæt op ad dem, som Aldo Petersen flere gange har fremført, blandt andet her på tipsbladet.dk. Han mener, at PSE både sportsligt og økonomisk er truet, og at selskabet er nødt til at investere langt mere, end tilfældet er i øjeblikket, for at bevare sin position.
Også Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, har beskrevet den klemme, som FC København efter hans mening står i. Som han skrev i en leder i seneste måned:
"For mig at se er der to hovedspor, FC København kan forfølge.
Man kan blive på den nuværende kurs, hvor størstedelen af truppen hentes via transfermarkedet, og hvor kun cremen af ungdomsårgangene kommer op og spille en rolle.
Læs også:Aldo Petersen i nyt angreb på Parken: Banken kommer snart
Budgettet skal være langt større end konkurrenternes i Superligaen og også kunne måle sig med de hold, man dyster med om Europa League- og Champions League-pladser.
Det kræver efter min mening, at FC København skruer markant op for spillerbudgettet, der ligger i nabolaget 150 til 160 millioner kroner for den kommende sæson."
(...)
"Den anden hovedvej er at skabe plads til markant flere af klubbens egne talenter og at booste det arbejde og indkøbet af fantastiske 16- til 19-årige endnu mere.
Det vil stadig kræve et større budget end alle andre Superliga-klubber, hvis man vil nogenlunde fast i Europa, og tålmodigheden med resultaterne skal være større end hidtil, fordi unge spillere per definition præsterer mere ujævnt."
Læs også:Langer ud efter FCK-ledelsen: Med dette setup er dominansen i fare
Læs også:Analyse: Johan Langes stop øger det presset på Solbakken og FC København
Læs også:Pandemi og manglende transfers: Stort underskud i selskabet bag FCK