Portugisiske Pedro Ganchas er ny mand i Silkeborg.
Tidligere i dag, tirsdag, erfarede Tipsbladet at holdet fra Søhøjlandet var tæt på at hente den portugisiske stopper, og nu har klubben bekræftet handlen på sin hjemmeside.
Ganchas får en kontrakt frem til udgangen af 2028.
- Vi har haft Pedro i kikkerten i nogen tid, og han var vores klare førstevalg til centerforsvaret i dette transfervindue. Han er er en boldsikker venstrebensspiller, der udviser stor professionalisme og disciplin i sit spil. Derfor har jeg store forventninger til, at Pedro hurtigt kan byde sig til omkring startformationen i SIF, siger sportsdirektør Jesper Stüker.
Ganchas glæder sig til at prøve kræfterne af i dansk fodbold.
- Jeg ser skiftet som en god mulighed for mig til at tage et skridt op i min karriere, og jeg kan love fansene, at jeg vil arbejde hårdt for succes til klubben. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med sæsonen, fortæller Ganchas på Silkeborgs hjemmeside.
24-årige Pedro Ganhcas har en fortid i den portugisiske storklub Benfica og har den seneste sæson spillet for Paços Ferreira i den portugisiske første division.