Video : Tipsbladet
Superliga

Manchester City skriver med 16-årig sydamerikaner for 20 millioner

Allianza Lima har bekræftet, at Manchester City har signet højrebacken Kluiverth Aguilar.

I marts signede Manchester City den 17-årige brasiliansk back Yan Couto, og nu er The Citizens blevet et sydamerikansk stortalent rigere.

Den peruvianske klub Allianza Lima bekræfter nemlig, at man har solgt sin 16-årige højreback Kluiverth Aguilar til Manchester City.

- Skiftet til City er det største, der er sket i min karriere. Jeg er glad for, de har bemærket mig. Det er en klub med mange ekstraordinære spillere, og mit mål er at blive en enestående spiller for deres førstehold, fortæller Aguilar i forbindelse med skiftet.

Prisen omtales typisk ikke, når klubber annoncerer transfers, og det heller ikke tilfældet med denne. Mediet Si skriver dog, at der er tale om et skifte værd €2,8 millioner -  svarende til knap 21 millioner kroner.

Kluiverth Aguilar,  som ifølge eget udsagn er opkaldt efter den hollandske legende Patrick Kluivert,  forbliver i Allianza Lima frem til den 5. maj 2021, hvor han fylder 18.