FC Nordsjælland - Brøndby IF 0-1 (0-1)
Simon Hedlund, 0-1 (13.)
Kampens bedste:
FC Nordsjælland
Både Bayer Leverkusen og Ajax var ude efter Kamaldeen Sulemana i januar, men han er blevet i FC Nordsjælland, og det kan vi Superliga-fans glæde os over. Den 18-årige ghaneser er en af ligaens mest seværdig spillere, og igen i torsdagens kamp leverede han en række flotte dribleture, selvom det ikke altid blev super farligt. Samtidig leverede debutanten Victor Jensen et fint indhop.
Læs også:Steinlein: Vi havde også kig på FCK-nyindkøb
Brøndby IF
Der var en række gode præstationer hos de blå-gule, og især forsvaret fik lukket næsten helt ned for FC Nordsjællands offensivspillere. Det kan blandt andre Andreas Maxsø og Anthony Jung roses for, efter de havde en række gode indgreb og var med til at skabe en rolig og stærk defensiv. Sidstnævnte viste også igen, at han har en god afleveringsfod og var blandt andet med til at skabe en stor chance med en lang aflevering midtvejs i anden halvleg.
Kampens værste:
Et par af FC Nordsjællands “nye” talenter startede i offensiven i Emeka Nnamani og Tochi Chukwuani, men de to fik ikke for alvor sat deres aftryk på kampen. I store dele af kampen blev de ikke farlige, og de blev også hevet ud efter knap en times spil sammen med debutanten Andreas Schjelderup.
Læs også:Forsvarer FCN-ejere: Kan finde ting på de fleste
Kampens detalje:
Brøndby IF har ofte vist sig farlige på kontraangreb i denne sæson, men der er nok ikke scoret mange flottere kontramål end Simon Hedlunds i dag. Marvin Schwäbe sendte en lang bold frem, som blev headet ned til Lasse Vigen, som straks sendte den videre til Simon Hedlund, der med en glimrende afslutning fik sendt bolden i mål via overliggeren. Det var et flot og afgørende mål, der sendte Brøndby IF op på førstepladsen efter FC Midtjyllands pointtab.
Se det flotte mål i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Bedst og værst: Bundfrossen FCM-offensiv
Læs også:Kommer FCK, AGF eller BIF og snyder FCM for guld?