AaB - FC København 2-3 (2-0)
Rasmus Thelander, 1-0 (10.)
Marcus Hannesbo, 2-0 (39.)
Karlo Bartolec, 2-1 (53.)
Jens Stage, 2-2 (58.)
Rasmus Falk, 2-3 (79.)
Kampens bedste
AaB:
Han spillede godt nok ikke meget mere end en halvleg, men Marcus Hannesbo kan i den grad være tilfreds med sin Superliga-debut. Den 18-årige spiller var en mindre overraskelse i Marti Cifuentes startopstilling, men det stod hurtigt klart, hvorfor han startede. Marcus Hannesbo kom med gode løb, driblinger og afslutninger fra sin plads på venstre kant, og han krydrede indsatsen med et mål.
Læs også:- Alle odds er mod os, men sejre giver tro
FC København:
FC København spillede ikke godt i første halvleg men i anden halvleg fik de løftet niveauet og sikret en flot comebacksejr. Det kan de takke blandt andet takke Jonas Wind for. Den unge angriber kom ikke på måltavlen, men han viste fremragende overblik og gode takter med to målgivende afleveringer som københavnernes omdrejningspunkt i angrebet.
Kampens værste
Jess Thorup holdt fast i efterårets konstellation med Bryan Oviedo på venstre back og Nicolai Boilesen i det centrale forsvar, men efter 45 minutter havde han set nok. Den costaricanske back havde en skrækkelig første halvleg, hvor han især var involveret i nordjydernes andet mål med et dumt boldtab. Han blev i pausen erstattet af Victor Nelsson, som skubbede Nicolai Boilesen ud på venstre back.
Læs også:FC Midtjylland udelukker ikke fremtidig Dubai-tur
Kampens detalje
Da Rasmus Würtz stoppede karrieren for halvandet år siden, var det som den spiller med flest gule kort i Superligaens historie. Nu er han assistenttræner for AaB, og han fortsætter med at få gule kort. I hvert fald fik han et i onsdagens kamp mod FC København midtvejs i anden halvleg for at brokke sig.
Læs også:Lyngby-spiller jubler: Nu starter jagten
Læs også:Kommer FCK, AGF eller BIF og snyder FCM for guld?
Læs også:Lyngby henter sæsonens første sejr mod OB