OB - AC Horsens 1-0 (1-0)
1-0 Emmanuel Sabbi (11.)
Kampens bedste
OB
Læs også:LIVE: Masseudskiftning i Odense
OB'erne spillede som nat og dag i løbet af kampen. De startede stærkt ud med højt pres, men i løbet af første halvleg og begyndelsen af anden blev de selv presset tilbage. Derfor er det godt for dem, at de har en stærk spiller i Simon Okosun, der ikke er nem at komme udenom. Den tidligere Horsens-spiller får æren som OB's bedste for sin evne til at bryde modstanderens opgybningsspil i en kamp, hvor OB's angriber ikke imponerede.
AC Horsens
Nicolaj Brock-Madsen var aktiv både defensivt og offensivt. Det er tydeligt at se, at angriberens fysik kan bruges i Horsens, hvor han kan hjælpe til i forsvaret ved standardsituationer og kan bruges som spilstation i angrebet. Dagens kamp var ikke hans bedste, dertil manglede i den grad et slutprodukt, men han var en stor del af horsensianernes fine angrebsspil i begyndelsen af anden halvleg.
Kampens værste
Læs også:Startopstillinger: FCK starter igen med Wilczek - Lyngby med tre ændringer
Kjartan Finnbogasson fik marchordre ti minutter inde i anden halvleg, efter han stemplede Jens-Jakob Thomassen. Angriberen forsøgte at sparke en løs bold væk, men førte sit ben videre ind i OB'erens støtteben. I første omgang så kampens dommer ikke episoden, men et efterfølgende VAR-tjek udviklede sig til et fortjent rødt kort. Også selvom angriberen vil sige, at det ikke var med vilje. Han var i hvert fald ikke tilfreds med beslutningen.
Kampens detalje
Luka Prips frispark midtvejs i første halvleg fik et stort bifald fra hjemmeholdet. Ikke fordi det var specielt flot sparket. Bolden var nemlig tættere på parkeringspladsen end målet, men det er kampens detalje på grund af den efterfølgende episode. Efter en tur på storskærm lød der nemlig pludseligt et kæmpe ironisk biffald fra de få OB-fans, der har fået lov at komme ind på stadion, men det lod Prip ikke sig gå på af og kvitterede i stedet med et smil og en solo-klapsalve ud til publikum. God lir mellem fans og spillere.
Læs også:FCN-profil efter storsejr: Skreg råbte og dansede mere end vi plejer
Læs også:Bach Bak efter overraskende FCN-nederlag: Det er en hård periode
Læs også:Jonas Dal før OB-kamp: Tilfreds med 'at træde vande'