Bedst og værst: Tjørnelund kan få heltestatus nu
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Tjørnelund kan få heltestatus nu

Hobro tog en 3-1-sejr på udebane over EfB søndag eftermiddag. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret.

Esbjerg fB - Hobro IK 1-3 (1-0)
1-0 Rafal Kurzawa (19.)
1-1 Jacob Tjørnelund (50.)
1-2 Mikkel M. Pedersen (65.)
1-3 Louicius Don Deedson (90+4.)

Kampens bedste:

Esbjerg fB:
Rafal Kurzawa havde nok at se til med et hav af hjørnespark, ligesom han selv stod bag straffesparksscoringen til 1-0. Men selv uden målet fra den polske spiller havde han stået som den bedste EfB'er i dagens kamp. Det er ham, som er hovedarkitekten bag mange af Esbjergs angreb med sine præcise indlæg, og uden ham mangler vestjyderne bestemt en spiller, som kan skabe muligheder. 

Hobro IK:
Offensivt havde Hobro faktisk ikke så meget at byde ind med i kampen, hvor de bare sørgede for at få scoret på deres muligheder. Det kræver, at man har en stærk defensiv, og med Rasmus Minor i spidsen lykkedes det for Hobro at holde EfB nede på en enkelt scoring, som kom som følge af et straffespark. Samtidig var det ikke ofte at de lange, høje bolde gav noget som helst for vestjyderne i de minutter af kampen, hvor der skulle satses.

Kampens værste:
Emmanuel Sabbi var sammen med det meste af den øvrige Hobro-offensiv ikke særligt synlige i løbet af opgøret, hvor det alligevel lykkedes for holdet at vende kampen efter pausen. Endvidere kunne Brix-Damborg med sin straffesparksforseelse have kostet voldsomt for Hobro. Heldigvis for ham blev kampen vendt, da Hobro-spillerne kendte deres besøgelsestid i opgøret.

Kampens detalje:
Jacob Tjørnelunds scoring til 1-1 vil blive husket meget længe af Hobros tilhængere - og måske endda få lidt heltestatus i byen. Ikke alene var det enormt godt sat ind fra distancen. Den var også meget afgørende for, at Hobro kom tilbage i kampen og nu er på rette spor mod at tage playoff-pladsen og en ekstra chance for at undgå nedrykning. I næste runde skal de to hold mødes igen, og her kan det blive afgjort med en ny Hobro-sejr.