OB - FC Midtjylland 1-1 (1-0)
Moses Opondo, 1-0 (14.)
Sory Kaba, 1-1 (67.)
Kampens bedste
OB
OB sikrede sig point mod de forsvarende danske mestre, og det kan de blandt andet takke Oliver Christensen. Målmanden, der også kaldes “Gribben fra Kerteminde”, var storspillende i kampe og diskede op med den ene store redning efter den anden i løbet af kampen, hvor han gjorde livet surt for midtjyderne. Og så var han prisgivet i forbindelse med midtjydernes mål. Hvis han fastholder det høje niveau, kan den unge fynbo blive en af Superligaens bedste målmænd.
FC Midtjylland
Alexander Scholz er en af Superligaens bedste spillere, og i øjeblikket er den 28-årige stopper bare i forrygende form. I mandagens kamp var han tæt på at komme på tavlen for fjerde gang i træk, da han flot kom frem til en chance, men i fynboernes mål stod Oliver Christensen i vejen. Foruden det offensive bidrag er Alexander Scholz også usvigeligt sikker i sit defensive arbejde og i pasningsspillet.
Kampens værste
FC Midtjylland havde spilovertag et i store dele af kampen, men de havde svært ved at skabe chancer, og nogle af midtjydernes offensive spillere kan ikke være helt tilfredse med deres kamp. Det gælder blandt andet Mikael Anderson og Evander, som ikke fik sat deres aftryk på kampen i den tid, de var på banen.
Kampens detalje
Emmanuel Sabbi og Paulinho stod ofte over for hinanden i mandagskampen, og de to stod begge for et par flotte detaljer. I slutningen af første halvleg fik Sabbi således sat Paulinho i en situation, hvor han accellererede fra 0 til 100 på ingen tid og satte brasilianeren med en fræk tunnel.
Midtvejs i anden halvleg tog Paulinho revanche og stod for et flot, flot oplæg til Sory Kabas udligning. Venstrebacken blev sendt i dybden i venstre side og sendte et næsten perfekt indlæg ind i panden på Sory Kaba med sin førsteberøring.