Bedst og værst: Fisker stjal opmærksomheden
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Fisker stjal opmærksomheden

Det blev til 1-1 mellem Brøndby og FC Midtjylland, men det bliver nok mere Kasper Fiskers afsked, som kampen bliver husket for. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

Brøndby IF - FC Midtjylland 1-1 (1-1)
0-1 Ronnie Schwartz
1-1 Mikael Uhre

Kampens bedste:

Læs også:Brøndby delte med de danske mestre i rodet affære

Brøndby IF:
Det er rigtigt nok i felterne, at kampe oftest bliver afgjort, men mellem de to leverede Morten Frendrup en meget fornem indsats inde på midten. Det er en rigtig god periode, som han er inde i. Dog skal det også nævnes, at Uhres scoring og senere Rosteds redning i anden halvleg ved en Sory Kaba-mulighed var meget afgørende for, hvordan kampen endte, da han fik kastet sig ned og styret bolden væk fra mål. 

FC Midtjylland:
Anders Dreyer har i de seneste kampe lignet en spiller, som sagtens kunne spille mange flere kampe i stedet for at gå på ferie efter weekendens kamp mod AaB. I opgøret mod Brøndby var han igen meget godt kørende, og så var det også ham, som fik leveret yderst lækker assist til Ronnie Schwartz, som betyder, at sidstnævnte nu kan prale med at være alene på topscorerlisten i Superligaen.

Læs også:Ankersen stikker til FCK: Glad hvis de tror pointforskellen skyldes skader

Kampens værste:
Evander har i denne sæson til tider været FC Midtjyllands klart bedste spiller, men sådan blev det slet ikke denne gang. Han lignede en, som var på vej på ferie.

Kampens detalje:
På tre år har Kasper Fisker fået sig et vist navn blandt Brøndbys fans, og det var tydeligt et bevæget øjeblik før, under og efter kampen for både fansene og Fisker selv, at tiden i klubben nu er et overstået kapitel.

Læs også:Brian Priske: Vores offensiv får ikke kredit nok

Læs også:LIVE: Sådan gik det da Brøndby og FCM delte