Målene faldt på stribe for FC Nordsjælland, da de slog SE med 4-0, og springer op på sjettepladsen i Superligaen.
Kampens bedste:
FC Nordsjælland:
Josua John sætter to kasser ind og legede hele tiden med sin direkte modstander Pierre Kanstrup. Fornøjelse at følge.
Sønderjyske:
Det er selvfølgelig svært, at finde en spiller, der har gjort det godt, når holdet taber 0-4. Men Nicolaj Madsen arbejdede stenhårdt hele kampen på midten af banen for Sønderjyske.
Kampens værste:
Det er svært at komme udenom Pierre Kanstrup, der var skyld i to af målene, hvor han virkelig blev sat til vægs. Dog var første halvlegs dårligste FCNs Lasse Petry, der havde svært at at falde til på pladsen som højre back.
Kampens detalje:
Der er intet som en streaker til at sætte gang i publikum. Især når vedkommende giver kontrollørerne problemer med at få styr på ham. Helt nede fra det det hjørne kom baneløberen på banen med dynejakke, inden han blev stoppet på midten af banen.