Bedst og værst: Dommedagshug og sløj profil i SønderjyskE-FCN
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Dommedagshug og sløj profil i SønderjyskE-FCN

Vi zoomer ind på søndagens tidlige kamp mellem SønderjyskE og FC Nordsjælland i 3F Superligaen

SønderjyskE - FC Nordsjælland 2-1 (1-0)

1-0 Jeppe Simonsen 42'

2-0 Haji Wright 47'

2-1 Abu Francis 53'

Kampens bedste:

SønderjyskE

Stefan Gartenmann spillede en rigtig stærk kamp i SønderjyskE-defensiven. Lukkede godt af overfor den ellers giftige FCN-offensiv, og så var han også selv med offensivt flere gange. Blandt andet tog han flødefoden på, da et sublimt indlæg fra Gartenmann fandt vej til Jeppe Simonsen ved 1-0 målet.

FC Nordsjælland

Mikkel Rygaard er bare en bundrutineret midtbanespiller, og det var han også i Haderslev. Godt overblik, gode afleveringer samt en hård fight, og så var han tæt på at score årets mål i 3F Superligaen med et suverænt langskud i slutfasen. Atanga var også god søndag, men han vender og drejer for meget, og så er slutproduktet for dårligt i Haderslev.

Kampens værste:

På papiret er Johan Djourou en af de bedste spillere, der har været i 3F Superligaen, men han var for en gangs skyld virkelig dårlig søndag i Haderslev. Virkede til at tale med i duellerne, og han lavede fejl i både opspil og clearinger. Virkede tung og skal være glad for, at der ikke var flere af hans fejl, der blev straffet på Sydbank Park.

Kampens detalje: 

Mikkel Rygaard blev snydt for sæsonens mål i landets bedste række, da han med 20 minutter igen hamrede til bolden efter et par gode træk langt udefra. Bolden havde direkte kurs mod fjerneste krog, men en sublim redning af Lawrence Thomas sendte bolden op på overliggeren og ud af spil. Dog et studie i sparketeknik fra Rygaard.