Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Den gule farve er som kryptonit for FC Midtjylland

Det blev til 0-0 mellem FC Midtjylland og Brøndby torsdag aften. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret her.

FC Midtjylland - Brøndby IF 0-0 (0-0)

Kampens bedste:

Læs også:LIVE: Sådan gik det da FC Midtjylland mødte Brøndby

FC Midtjylland:
Først og fremmest var det imponerede, at midtjyderne kunne holde Brøndby nede på blot to afslutninger alt i alt i kampen, som det var tilfældet. Her spiller Erik Sviatchenko sammen med makkeren Alexander Scholz en stor rolle, hvor de er gode til at lukke ned for et ellers blegt Brøndby-angreb. Offensivt var Anders Dreyer den støste trussel, og han havde da også et skud på stolpen i slutningen af kampen.

Brøndby IF:
Mens BIF-offensiven havde svært ved at sætte ting sammen, så leverede Andreas Maxsø en rigtig god præstation i Brøndby-forsvaret, hvor der var nok at se til. Det var desuden en dag, hvor profiler som Hermannsson og Jung var ude med karantæner, så der var endnu mere ansvar på skuldrene af den danske midterforsvarer, som i denne sæson ofte er blevet sat op mod FCM's forsvarsmakkerpar, Scholz og Sviatchenko. Dem var han uden tvivl på omgangshøjde med i dag.

Læs også:Jesper Lindstrøm: Jeg forstår godt, hvis Arsenal kigger på Slimane

Kampens værste:
Sory Kaba havde det ikke nemt mod AaB i FC Midtjyllands kamp i weekenden, og det blev ikke bedre mod Brøndby. Angriberen har ellers en fysik, som de fleste kun man drømme om, men han får sjældent sat det sammen til en mere fuldendt pakke. Det ville være anderledes, hvis der var mere forudseenhed og koncentration, men det kan han selvfølgelig lære. Det var derfor ikke overraskende, da Brian Priske skiftede ham ud efter en times tid.

Kampens detalje:
FC Midtjylland lagde ud med at tabe 0-1 til AC Horsens på hjemmebane efter coronapausen, og nu blev det til 0-0 mod Brøndby. Begge FCM-modstandere spiller i gult, og det må åbenbart være en slags kryptonit for Midtjylland, som tidligere på sæsonen også har smidt point til Hobro, som også spiller i gult.

Læs også:FCM-talent hylder trænerstaben: Har gjort mig til et defensivt monster

Læs også:Brøndby-træner vil se mod: Vi skal tage flere chancer

Læs også:FCM-back: Min og klubbens plan er, at jeg skal videre på et tidspunkt