AGF - OB 4-2 (2-1)
1-0, Albert Grønbæk (4')
1-1, Issam Jebali (9')
2-1, Bror Blume (15')
3-1, Patrick Mortensen (71')
3-2, Issam Jebali (74')
4-2, Casper Højer (81')
Kampens bedste:
Læs også:LIVE: Sabbi-drøn tager overliggeren
AGF (Patrick Mortensen)
Selv om slutcifrene kan indikere noget andet, havde AGF faktisk en svær eftermiddag mod Jakob Michelsens tropper. Havde særligt Issam Jebali været skarpere foran mål, kunne resultatet sagtens have set anderledes ud. Når det så er sagt, leverede Patrick Mortensen atter en stærk præstation for århusianerne, og han fik det krydret med en flot scoring i anden halvleg. Angriberen var god til at holde fast i kuglen og dermed at aflaste AGF-forsvaret, når OB ikke var i boldbesiddelse, samt at sætte sin offensive kollegaer op.
OB (Troels Kløve)
OB har set stærke ud i sæsonens første to spillerunder, og det gjorde man igen mod David Nielsens AGF. Gæsterne skabte masser af chancer - både før og efter pausen - og man kunne snildt have fået point med fra Ceres Park. Her bidrog Troels Kløve på den centrale midtbane til at skabe et dynamisk udtryk, der gjorde det svært for AGF, og han kan ærgre sig over, at afslutningerne fra Issam Jebali, Emmanuel Sabbi og de andre offensivspillere manglede kvalitet - og held i enkelte tilfælde.
Kampens værste:
Læs også:Vejle-stopper inden FCK: Vi har chancen
Jon Dagur Thorsteinsson giver AGF noget x-factor, når han er bedst, men islændingen havde ingenlunde en af sine gode dage mod OB. Han havde ikke held med sine aktioner, når han blev sat i scene af holdkammeraterne, og Thorsteinsson var første AGF-spiller - sammen med Albert Grønbæk - til at blive pillet ud. Det gjorde han efter en times spilletid.
Kampens detalje:
Der blev scoret rigtig mange gode mål i Århus her til eftermiddag. Albert Grønbæk åbnede ballet med et brag af et spark fra distancen få minutter inde i kampen, og Patrick Mortensen stod bag en imponerende scoring i anden halvleg, men det bedste af alle målene lavede Casper Højer. Backen viste prøver på sit vilde venstreben ad flere omgange i sidste sæson, og sent i dagens opgør gjorde han det igen ved at hamre et frispark op i det lange hjørne. Kasper Hjulmand så til fra tribunen, og det er bestemt ikke utænkeligt, at han udtager Højer, når det danske landshold skal i aktion i oktober.
Læs også:Dansk rigmand har store planer med Charlton
Læs også:Efter køb af Peter Ankersen: Solbakken varsler spillerexit
Læs også:Vejle-kreatør: Jeg regner med at score to mod FCK