Bedst og værst: 16-årig indskifter viste sig flot frem for AC Horsens
Randers FC – AC Horsens 0-3 (0-1)
Jonas Thorsen, 0-1 (22.)
Jonas Thorsen, 0-2 (83.)
Hallur Hansson, 0-3 (85.)
Mathias Nielsen, rødt kort (89.)
Kampens bedste
Randers FC
Tosin Kehinde startede inde i stedet for Mathias Greve, og den unge kantspiller fik vist godt frem og var den bedste spiller på et ellers skuffende Randers-mandskab. Lejesvenden var pågående og viste sine dribleevner ofte, og Kehinde var oftest involveret, når Randers blev farlige. Nigerianeren fik vist, hvorfor Randers skal sikre ham på en permanent aftale.
AC Horsens
I store dele af opgøret måtte AC Horsens forsvare deres føring, og det lykkedes takket være blandt andre Alexander Ludwig. Stopperen var bomstærk i sit forsvarsspil, hvor han havde et hav af clearinger og vadnt størstedelen af sine luftdueller. Det var ikke ofte, at Randers’ angribere blev farlige, og det har Alexander Ludwig en stor aktie i.
Man kan heller ikke komme udenom Jonas Thorsen, der blev tomålsskytte, mens blot 16-årige Jeppe Kjær imponerede med et flot, flot indhop.
Kampens værste
Emil Riis blev belønnet med en ny kontrakt i løbet af ugen, men den talentfulde Randers-angriber kunne ikke fejre det med en sejr eller en god præstation. Han og angrebskollegaen Marvin Egho skuffede imod AC Horsens, hvor de næsten ikke lykkedes med noget.
Kampens detalje
Han belv Superligaens yngste spiller nogensinde, da han debuterede, og man kan ikke benægte at Jeppe Kjær besidder et stort talent. Den 16-årige midtbanespiller viste sig igen frem imod Randers med en flot aktion i forbindelse med 2-0-målet, hvor han afdriblede et par mand, før han sendte en skarp aflevering i dybden. Det var høj klasse af Jeppe Kjær, der også var lidt heldig med en assist til Horsens' tredje mål.
Samtidig fik Randers FC også hyldet en af sine profiler. Til sommer skal Johnny Thomsen finde en ny arbejdsgiver efter otte år i Randers, da hans kontrakt ikke bliver forlænget, og i søndagens kamp sendte en gruppe fans en hyldest til Superliga-veteranen. På et medbragt banner stod der således skrevet ”Der er kun en Johnny Thomsen. Legende, 2012-2020”. Det var en fin gestus fra de randrusianske fans.
Dejlig hilsen til en af dansk fodbolds stille legender. #dererkunenjohnnythomsen pic.twitter.com/1C1IYT2nVf
— Morten Bruun (@Bruun6eren) June 28, 2020
Læs også:OB-talent døjer med skade: Håber at være klar efter sommerferien
Læs også:Troels Bech før skæbnekamp: Føler kæmpe, kæmpe revanchetørst
Læs også:Uheldig Hobro-spiller klar igen: Nu håber jeg bare, at det holder