Video : Tipsbladet
Superliga

Bach Bak: Vi har fået en overhånd mod FCK

FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak har en forklaring på, hvorfor klubben har været så godt kørende mod FCK i de seneste år.

FC Midtjylland og FC København har været gode til at dele de seneste seks Superliga-titler lige mellem sig med tre hver. Dog har der været en klar udvikling i de interne opgør, og siden begyndelsen af 2018 har midtjyderne vundet otte ud af 11 opgør.

For FCM-assistenttræner Kristian Bach Bak er der ingen tvivl om, hvordan det har kunne lade sig gøre. 

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - FC København

- Vi har på det sidste haft et godt tag på dem. Vi har haft holder, der kan spille mand-mand mod FCK mandskabsmæssigt. Det er der ikke mange hold, der kan, siger han og fortsætter:

- Vi har fået en overhånd med vores måde at spille mod dem på. Uanset hvad er det altid tætte opgør, når først der er fløjtet op, lyder det fra Bach Bak i et interview i klubbens kampprogram i forbindelse med FCK-kampen.

Læs også:Hjulmand tvunget til udskiftninger: Udtager ni nye spillere

I denne sæson har FC Midtjylland kvalificeret sig til Champions League, som giver en del mindre tid mellem kampene. Det har de allerede oplevet konsekvensen af på banen, og derfor er der nogle vigtige ting, som skal være på plads mentalt, når de går på banen mod københavnerklubben.

- Vi fik den første advarsel mod FC Nordsjælland (med nederlag på 1-4 red.). Nu er kunsten at vise, at vi nulstille og komme videre. Vi skal stå stærkere defensivt, uanset hvem vi møder. Det har vi vist, vi kan - vi skal kunne lukke ned og kigge på den næste kamp som den vigtigste. Kan spillere holde den gameplan, så kommer vi også videre, forklarer Kristian Bach Bak.

Kampen mellem FC Midtjylland og FC København spilles søndag klokken 18, og opgøret sendes direkte på TV3+.

Læs også:Thorup vil bryde sløj FCK-statistik på sin gamle hjemmebane

Læs også:Tidligere FCK'er og fire andre svenskere udeladt til Danmark-kamp

Læs også:Thorup før FCM-gensyn: Der kommer knald på