Bach Bak om store FCM-målsætninger: Gruppespil venter lige om hjørnet
Foto: Getty Images
Superliga

Bach Bak om store FCM-målsætninger: Gruppespil venter lige om hjørnet

FC Midtjylland havde for seks år siden været ude med meldingen om, at de ville i tre europæiske gruppespil inden 2020. Det er blevet til ét af slagsen, men det ser klubbens assistenttræner Kristian Bach Bak ikke som et problem.

Med FC Midtjyllands danske mesterskab følger der også en tur i Champions League-kvalifikationen, men de seneste gange, hvor den midtjyske klub har forsøgt sig med at komme i europæisk gruppespil, så er det kikset.

Det er virkeligheden efter, at man tilbage i 2014 efter Mathew Benhams overtagelse af klubben meldte ud, at man ville med i gruppespillet i enten Champions League eller Europa League tre gange indenfor de kommende seks år. Her blev det kun til én i 2015/16-sæsonen.

Læs også:FCM-talent hylder trænerstaben: Har gjort mig til et defensivt monster

I den forbindelse minder FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak, som også spillede i klubben som aktiv, om, at klubben aldrig har været bange for at have store armbevægelser med det, som bliver meldt ud. Det fortæller han i et interview med TV3 Sport.

- Det sjove ved det er, at nogle gange opnår vi også det også en gang i mellem. Det glemmer folk lidt. Det kan godt være, at det var lige tidligt nok, men det er kun for at sætte overliggeren så højt, som vi overhovedet kan, siger han og fortsætter. 

Læs også:FCM-assistent hylder nyindkøb: Vi manglede nogle procenter i efteråret

- Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at det venter lige om hjørnet, lyder det fra Kristian Bach Bak.

Endvidere fortæller han, at drillerierne og de hånlige kommentarer på de sociale medier blot er med til at motivere ham endnu mere, og han peger på, at inden det første mesterskab i 2015, så var det dét, som man nævnte for FCM.

FC Midtjylland træder ind i anden runde af kvalifikationen til Champions League, hvor der er fire runder, inden gruppespillet bliver sat i gang.

Læs også:Bach Bak: Det bliver et helvede med Awer Mabil

Læs også:FCM-assistent efter generalprøve: Meget tilfreds med vores udtryk