Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Syngende midtbanespiller rygtes til Superligaen

Den 31-årige midtbanespiller, der også er musiker, rygtes til dansk fodbold.

Han vandt den niende sæson af det svenske musikprogram Idol og har udgivet flere albums med Universal, men svensk-irske Kevin Walker gør sig også som fodboldspiller i Djurgården. Og nu sættes han i forbindelse med et skifte til Superligaen. 

Det er B.T. Sport, der melder om dansk interesse for den svenske midtbanespiller og sanger.

Læs også:Sportschef bekræfter: Vi er interesseret i Philip Zinckernagel

Nogle klubber i bunden af Superligaen samt i toppen af 1. division skulle således holde øje med 31-årige Kevin Walker, som har kontraktudløb i Djurgården ved årsskiftet.

Der bliver ikke sat navn på de danske klubber, der lurer på Kevin Walker, men ifølge avisen var Silkeborg IF ude efter ham allerede i sommer. Selv bekræfter midtbanespilleren også, at han i sommer kunne være rykket til Danmark.

Læs også:Zlatan og Bale er stik-i-rend-drenge

- Gennem årene har jeg haft et par muligheder i Danmark, men jeg valg- te sidst at forlænge min kontrakt i Djurgården. Og der var interesse i sommer, hvor der var et par klubber. Men lige nu står det helt åbent for mig, og jeg er lydhør for tilbud, siger Kevin Walker til B.T. Sport.

I alt står Kevin Walker noteret for næsten 200 kampe i Allsvenskan, hvor han har vundet mesterskaber med AIK og Djurgården, men i indeværende sæson har han mest af alt været reserve. Blot 14 kampe er det blevet til for Djurgården for den syngende midtbanespiller.

Læs også:Uenig med Solbakken: FCK's spillerkøb er til en middelkarakter

Læs også:Medie: Brøndby jagter 29-årig målmand

Læs også:Tidligere Hobro-profil får ophævet sin kontrakt i Norge