Tanken har været luftet, og nu går Divisionsforeningen så også videre med ideen om at spille fodbold i juledagene i Superligaen. Det skriver Ekstra Bladet.
På grund af coronakrisen kommer Superligaen ikke til at slutte først sidst i juli - altså godt to måneder senere end normalt.
Det betyder også, at sæsonstarten skubbes, og Ekstra Bladet kan nu fortælle, at man arbejder med tre mulige startweekenden. Den 22.-23. august, den 29.-30. august eller den 12.-13. september.
Læs også:Ingen coronapanik: Slagelse melder sig klar til kamp
Hvis det ender med en af de to sidstnævnte weekenden, fortæller Ekstra Bladet, at der kommer til at blive spillet Superliga-fodbold mellem jul og nytår, i weekenden den 26.-27. december. Det er noget, der er velkendt fra det engelske, hvor fans elsker programmet på "Boxing Day", altså den 26. december.
Sikkert er det, at vinterpausen bliver kortere end normalt, for ellers kan de danske klubber ikke nå at få afviklet alle runder i Superligaen.
- Det er et stort puslespil, vi skal have lagt. Jeg kan allerede nu sige, at vinterpausen bliver kortere end normalt, fordi vi skal være færdig med turneringen i slutningen af maj på grund af EM-slutrunden, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til Ekstra Bladet.
Læs også:Positive VAR-vinde over Danmark: Forventes at blive klar til sæsonstart
Thomsen fortæller, at han regner med, at man får den nye sæsonplan klar inden for et par uger.
Læs også:Superliga-boss forventer ikke flere fans i næste runde: Det var kun et forsøg
Læs også:3000 tilskuere lukkes ind til kamp mellem Brøndby og FCK
Læs også:Vil vinde guld: FC Midtjylland forlænger med viceanfører