Avis: SønderjyskE var interesseret i kometdansker
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: SønderjyskE var interesseret i kometdansker

Ifølge JydskeVestkysten sendte SønderjyskE en forespørgsel til Norge, men fik et nej tak tilbage. Philip Zinckernagel skal ikke tilbage til Haderslev i denne omgang.

SønderjyskE forsøgte sig med en ambitiøs forespørgsel, inden transfervinduet lukkede. Det skriver lokalavisen JydskeVestkysen, der mener at vide, at klubben ville hente en gammel kending tilbage til Haderslev.

Philip Zinckernagel spillede fra 2016 til 2018 48 kampe for SønderjyskE, og siden har han haft stor succes i Bodø/Glimt. Særligt i denne sæson, hvor han i 20 kampe har scoret 14 og lagt op til 17 scoringer for holdet, der har kurs direkte mod klubbens første mesterskab.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

De præstationer fik altså ifølge JydskeVestkysten SønderjyskE til at fatte interesse for at hente offensivspilleren tilbage. Hvilket givetvis kunne gøres til en rimelig pris, da hans kontrakt med Bodø/Glimt udløber om tre måneder. Men det kom angiveligt ikke længere end en forespørgsel.

Zinckernagel har også ved flere lejligheder gjort det klart, at han sigter efter en højere hylde, når eller hvis han forlader Bodø/Glimt. Senest for to uger siden, da han blev forholdt et rygte om interesse fra FC København.

Læs også:Medie: SIF-spiller på vej til norsk tophold

- Det er ikke noget, som jeg selv har hørt, og Superligaen er ikke så realistisk. Jeg drømmer om en større liga, om et nyt eventyr, så jeg vil sige, at chancen for, at jeg kommer til Danmark nu, er meget lille, sagde han til Ekstra Bladet.

Spørgsmålet er også, om Bodø/Glimt overhovedet kunne overtales til at sælge Philip Zinckernagel nu og her. Klubben har allerede afgivet Jens Petter Hauge til AC MIlan. Han, Zinckernagel og Kasper Junker har i denne sæson udgjort en altødelæggende offensiv trio.

Læs også:Lillebror skal træde i storebros sko: Bodø har Hauge-erstatning på plads

Læs også:Fem-årig aftale: AC Milan køber norsk stortalent

Læs også:Dansk kæmpesucces i Norge: Chancen for Superliga-skifte er meget lille