Det er en stor profil, FC København har fået tilgang af i form af Lukas Lerager, og sådan én er dyr i drift. Det har de danske vicemestre også måttet sande.
Ekstra Bladet skriver, at FC København betaler Lukas Lerager i omegnen af syv millioner kroner brutto om året. Det efterlader den landsholdsmeriterede midtbanemand med en månedsløn på godt en halv million kroner.
Læs også:Portræt: FC Københavns ukendte superstjerne
Dermed bliver 27-årige Lukas Lerager én af de bedst betalte spillere i Superligaen, men der er stadig et stykke op til lønkongen Andreas Bjelland, der hæver omkring 750.000 kroner hver måned.
For Lukas Lerager er der imidlertid tale om en lønnedgang. Ifølge Ekstra Bladet tjente midtbanespilleren tæt på 6,5 millioner netto om året i Italien.
Læs også:Svigerfar afslørede FCK-skifte på Facebook: Her er Leragers reaktion
FC København har lejet Lukas Lerager frem til sommeren 2023, hvor hans aftale udløber med Genoa. Inden da er FCK dog forpligtet til at købe ham fri af Serie A-klubben, hvis Lerager spiller et bestemt antal kampe.
Lukas Lerager er ikke med i truppen, når FC København møder AaB i aften klokken 20.00.
Læs også:Jess Thorup udpeger særlig styrke i FCK: Det går træneren meget op i
Læs også:Afstemning: Hvilken Superliga-klub klarede sig bedst i transfervinduet?
Læs også:Ekspert ikke i tvivl: Her er vinderen af Superligaens transfervindue