Det lignede, at Ronnie Schwartz skulle skifte Superligaen og FC Midtjylland ud med League One og Charlton, men sådan kommer det ikke til at gå alligevel. Det erfarer Herning Folkeblad.
Ifølge avisen var skiftet stort set på plads, inden ukendte årsager gjorde, at handlen er faldet til jorden.
Læs også:Avis: AGF har endnu et emne til venstrebacken, hvis Højer bliver solgt
Det ligner dermed, at Schwartz må blive i FC Midtjylland, hvor udsigterne til spilletid ikke er gode. For de fleste lande lukkede transfervinduet natten til tirsdag, og det virker usandsynligt, at et skifte til en anden klub er blevet forhandlet på plads forinden.
Til gengæld er vinduerne stadig åbne i Holland, Ukraine, Portugal og Rusland, så sagaen om Schwartz er ikke nødvendigvis helt ovre endnu.
FC Midtjylland hentede 31-årige Schwartz i Silkeborg IF i vinterens transfervindue.
Læs også:Transfervinduet LIVE: FC Midtjylland bød på La Liga-spanier
Han scorede siden seks gange i 15 kampe og sikrede sig Superligaens topscorertitel, men i denne sæson har han end ikke været i kamptruppen.
Læs også:Officielt: Joachim Andersen på plads hos Premier League-oprykker
Læs også:BREAKING: FC København henter Mathias Zanka Jørgensen
Læs også:Officielt: FC Midtjylland henter Daniel Høegh