Avis: OB tæt på ny cheftræner
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: OB tæt på ny cheftræner

OB er efter sigende tæt på at kunne præsentere Jakob Michelsen som ny cheftræner.

Efter en svingende sæson, hvor mesterskabsspillet glippede og man røg ud til AGF i Europa Playoff, besluttede OB sig for at fyre Kent Nielsen efter tre år i klubben 2. pinsedag.

Nu er fynboerne imidlertid tæt på at være enige med en ny cheftræner i Jakob Michelsen. 

Det erfarer fyens.dk. Avisen rapporterer også, at parterne er i fremskredne forhandlinger, og at det kun er et spørgsmål om tid, inden OB kan præsentere ham som ny cheftræner.  

Den tidligere SønderjyskE-træner blev hurtigt udpeget til en af favoritter til jobbet, i og med at OB for et par måneder siden meldte ud, at hans tidligere assistent i SønderjyskE, Henrik Hansen, tiltræder i en tilsvarende rolle til sommer. 

Michelsen førte i 2016 SønderjyskE frem til andenpladsen i Superligaen. Siden har han været et smut forbi Allsvenskan, hvor han stod i spidsen for Hammarby IF, men her blev han fyret i januar efter én sæson. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.