På den sidste dag af sommerens transfervindue var kroatiske Dinamo Zagreb ude efter Casper Højer Nielsen fra AGF - dog uden succes.
Nu tyder det på, at kroaterne igen prøver at hente den dygtige venstre back kort før lukketid. Ekstra Bladet skriver således, at Dinamo Zagreb er kommet med endnu et bud her i transfervinduets sidste dage.
Læs også:Glen Riddersholm til samtale om dobbeltrolle i SønderjyskE
Før weekenden skulle Dinamo Zagreb have budt i omegnen af en million euro - altså 7,5 millioner kroner - for Casper Højer.
Ifølge Ekstra Bladet skal der dog mere til, hvis AGF skal slippe venstrebacken i den nærmeste fremtid. De kræver knap det dobbelte, cirka 15 millioner kroner, for den 26-årige landsholdsbobler.
Læs også:Kommer FCK, AGF eller BIF fra baghjul og snyder FCM for guldet?
Casper Højer har kontraktudløb den 31. december 2021, hvorfor det indeværende transfervindue er en af århusianernes sidste chancer for at sælge ham. Men det ser ud til, at Dinamo Zagreb skal komme med et noget større bud, hvis de vil hente venstrebacken i dag, mandag.
Læs også:David Nielsen før forårspremiere: Der er stadig en del spørgsmål