Lyngby Boldklub kunne være kommet på amerikanske hænder denne sommer, men ejerkredsen Friends of Lyngby afviste buddet. Det erfarer B.T. Sport.
Klubbens nuværende ejerkreds, Friends of Lyngby, reddede i 2018 klubben og har siden været i dialog med mulige investorer. En amerikansk investorgruppe skulle også være kommet langt i forhandlingerne, inden Friends of Lyngby meddelte, at man ikke var klar til at sælge endnu.
Over for B.T. bekræfter Lyngby, at der har været et konkret tilbud. De forklarer også, at de vil have flere medejere.
- Jeg kan bekræfte, at vi havde et konkret tilbud på bordet. Og ja det er korrekt, at vi gerne vil være flere medejere. Mange tror, at Friends of Lyngby er en lukket skare, men vores største styrke er faktisk bredden i ejerkredsen. Der er mange fodboldinteresserede derude, der som mig gerne vil helt tæt på uden at bruge hele formuen. Og det er blot det, vi åbner op for nu, lyder det Mads Byder, medejer og talsperson for Friends of Lyngby.
Læs også:Transferplanen: Stortalent kan indbringe Vejle millioner
Ifølge B.T. er den amerikanske investorer også involveret i andre europæiske klubber, mens der nu spekuleres i, om de kan rette fokus mod andre danske klubber. Tidligere har klubber som Silkeborg IF, Esbjerg fB, Randers FC og AC Horsens også været på jagt efter nye investorer.
Lyngby sikrede i sidste sæson overlevelse i Superligaen, da man besejrede Hobro IK i play off-kampene.
Læs også:Lyngby BK ændrer i organisationen
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub