Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Her er Jon Dagur Thorsteinssons nye klub

Jon Dagur Thorsteinsson fortsætter karrieren i belgisk fodbold, skriver Ekstra Bladet.

Leuven er kendt som en stor universitetsby, men når Jon Dagur Thorsteinsson ankommer til Flandern, er det ikke for at studere. 

Ifølge Ekstra Bladet skifter den tidligere AGF-profil til OH Leuven, der til dagligt spiller i Belgiens bedste række og i den forgangne sæson havde FC Midtjyllands Sory Kaba på kontrakt. Han scorede 12 mål i 29 kampe. 

Der har været mange rygter om islændingens fremtid, og længe så det ud til, at han ville tage til Serie A-oprykkerne fra Lecce, men nu ser det altså ud til at blive OH Leuven, der løber med den transferfrie landsholdsspiller fra Island.

Ekstra Bladet skriver, at OH Leuven snupper Jon Dagur Thorsteinsson for snuden af Standard Liege, der også har bejlet til den nu forhenværende AGF-spiller.

Offensivspilleren scorede 20 mål i 100 kampe for AGF. Han har også en fortid i Vendsyssel FF. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.