FC Midtjylland forlængede i sidste uge kontrakten med Evander frem til sommeren 2024, og dermed blev der føjet et halvt år til brasilianerens aftale med de danske vicemestre. En beskeden forlængelse, men beskedent kan man ikke kalde den sum, der nu ryger i Evanders lønningspose hver måned.
Ekstra Bladet skriver, at forlængelsen udløste en klækkelig lønforhøjelse til midtbanespilleren, der på sine bedste dage er en af Superligaens mest iøjefaldende spillere. Avisen mener at vide, at Evander nu scorer 200.000 kroner om måneden.
Læs også:Jens Stage tænker ikke på tabellen: Vi skal have tre point uanset hvad
Netop den økonomiske gevinst var den primære hensigt med kontraktforlængelsen. Evander er nu sikret en løn, der matcher den betydning, han har for Superligaens tophold.
Lønstigningen bringer Evander op i toppen af lønhierarkiet i FC Midtjylland, men Erik Sviatchenko og Alexander Scholz hiver fortsat en større hyre om måneden. Alligevel er det Evander, der har mest at rutte med, når det er lønningsdag på heden. Brasilianeren er på forskerordningen, som giver udlændinge nogle skattemæssige fordele.
Læs også:Rezan Corlu glæder sig over startplads: Jeg vil vise, at man kan stole på mig
21-årige Evander har i denne sæson været på banen i 20 Superliga-kampe for FC Midtjylland. Han står noteret for seks mål og lige så mange assists.
Læs også:FC Nordsjælland-keeper jubler efter ny sejr: Et stort skridt på vejen
Læs også:Optakt: AC Horsens - AGF
Læs også:BIF-træner om omdiskuteret straffespark: Skulle ikke være dømt