Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FCK udlejer Singh - skal stadig betale løn

Luther Singhs lejeaftale ventes at blive offentliggjort meget snart, skriver avis.

Luther Singh er millimeter fra at forlade FC København til fordel for portugisiske GD Chaves på en lejeaftale, skriver den store portugisiske avis O Jogo.

Ifølge avisen er Luther Singh ankommet i regionen Trás-os-Montes, hvor GD Chaves hører til, og det ventes, at den sydafrikanske kantspiller deltager i træningen med den portugisiske klub allerede tirsdag.

Derfor ventes det også, at lejeaftalen meget snart bliver annonceret af de to klubber.

O Jogo skriver desuden, at FC København stadig vil være med til at dække Luther Singhs løn, mens han skal være i GD Chaves. Det er uvist, hvor stor en procentdel af lønnen Løverne skal dække, men det er ikke uset i fodboldens verden, at klubber dækker noget af en udlejet spillers løn.

25-årige Luther Singh, der har kontrakt med FCK frem til sommeren 2025, spillede knap 150 minutter for Løverne i sidste sæson. Han har ikke været i kamptruppen for førsteholdet i ti måneder. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.