Avis: FC Midtjylland vil sende talent på græs i anden Superliga-klub
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: FC Midtjylland vil sende talent på græs i anden Superliga-klub

FC Midtjylland vil gerne se midtbanetalent an på Superliga-niveau i næste sæson, skriver Fredericia Dagblad.

I denne sæsons NordicBet Liga har FC Fredericia været et af topholdene, og en af holdets største profiler har været Victor Torp. Lejesvenden fra FC Midtjylland får de dog ikke glæde af i næste sæson.

Det skriver Fredericia Dagblad, der mener at vide, at FC Midtjylland har andre planer med den talentfulde offensivspiller.

Læs også:Optakt: AGF - FC København

Ifølge avisen er det FC Midtjyllands plan, at den 20-årige spiller i næste sæson skal prøves af på et højere niveau. Victor Torp har med fem mål på 10 kampe været en profil hos Fredericia, men til næste sæson vil midtjyderne i stedet sende ham på græs i en anden Superliga-klub, så han kan tage det næste skridt i karrieren.

FC Fredericia har også andre FC Midtjylland-spillere på lejeaftaler i form af Nikolaj Kirk og Uzo, hvis lejeaftaler med Fredericia også udløber efter denne sæson. Det vides ikke, om de fortsætter i klubben eller ej, men Fredericias direktør bekræfter, at der er dialog om det. 

Læs også:Lyngby-spiller: Har vist, at vi kan være gode i playoff-kampe

I skrivende stund er FC Fredericia på tredjepladsen i NordicBet Ligaen efter 28 kampe. De har 13 point op til Vejle Boldklub på førstepladsen.

Læs også:Optakt: Hobro IK - Randers FC

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

Læs også:FCM-profil: Spændt på modtrækket fra FCN