Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC Midtjylland henter dansk landsholdsmålmand

FC Midtjylland er tæt på en forstærkning af deres målmandsgruppe.

Jonas Lössl vender tilbage til dansk fodbold efter en årrække i udlandet og vender hjem til FC Midtjylland.

Det skriver B.T. Sport. Også Ekstra Bladet skriver om transferen. 

Læs også:Transferdommen: Barcas dommedag bør også skræmme Superliga-eliten

Den danske landsholdsmålmand er i øjeblikket på kontrakt i Everton, men ifølge avisen får Jonas Lössl ophævet kontrakten med Premier League-klubben, så han kan skrive kontrakt med FC Midtjylland.

FC Midtjyllands førstevalg i målet har i de seneste sæsoner været 35-årige Jesper Hansen, men nu får han altså en stærk konkurrent i kampen om spilletid. 

Læs også:Transferugen i Danmark: Udfordrerne forstærker sig

Jonas Lössl, der er 31 år, har tidligere optrådt for FC Midtjylland. Han forlod klubben i 2014 og har siden været forbi Guingamp, Mainz 05, Huddersfield og altså Everton. 

I Everton har målmanden med én dansk landskamp på cv'et været bag både Jordan Pickford og den tidligere FC København-keeper Robin Olsen i spilletid, og det er slet ikke blevet til spilletid i denne sæson. På landsholdet har han ligeledes været backup til Kasper Schmeichel. 

Læs også:Leder: Derfor skal BIF, FCK og AGF gå efter FC Midtjyllands guld

Læs også:Endnu en testsejr til Midtjylland: De unge satte EfB på plads