Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC København sælger forsvarsspiller

FC København har ifølge B.T. solgt Ragnar Sigurdsson.

Det blev aldrig det ønskede comeback i FC København, og nu er Ragnar Sigurdsson tæt på at være fortid i klubben.

Ifølge avisen B.T. sælger FC København den islandske stopper til Rukh Lviv fra Ukraine.

Islændingen, 34 år, kom tilbage til FC København for et år siden fra russiske Rostov, og i sommer forlængede Ståle Solbakken aftalen med forsvarsspilleren frem til sommeren 2021. Det er dog ikke blevet til de ønskede minutter, og Sigurdsson har også døjet med skader.

Med Andreas Bjelland tilbage er Ragnar Sigurdsson så langt nede i hierarkiet, at parterne altså har været interesseret i at finde noget andet.

I denne sæson er det bare blevet til fire kampe for Ragnar Sigurdsson, der fra 2011 til 2014 var en stor succes i FC København, inden han blev solgt videre til Krasnodar fra Rusland.

Ragnar Sigurdsson har 96 landskampe på cv'et for Island.