Avis: Brighton betaler 17 millioner kroner for Dreyer
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Avis: Brighton betaler 17 millioner kroner for Dreyer

Anders Dreyer ser ud til at blive Esbjerg fB's dyreste salg nogensinde.

Esbjerg fB’s direktør, Brian Knudsen, kunne lørdag bekræfte, at Anders Dreyer i øjeblikket forhandler med engelske Brighton & Hove Albion om et skifte.

Offensivspilleren er ifølge Knudsen allerede i England for at forhandle skiftet, der sandsynligvis bliver det største salg i Esbjerg fB’s historie.

Prisen skulle nemlig i første omgang ende på et par millioner pund, hvilket svarer til 17 millioner kroner. Det er seks millioner mere, end Esbjerg fB i 2013 solgte Martin Braithwaite for. Derudover vil der være bonusser for Esbjerg fB, hvis Dreyer når et bestemt antal kampe.

Det erfarer jv.dk.

Brighton & Hove Albion sluttede i den forgangne sæson som nummer 15 i Premier League.