Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Derfor kan Brøndby ikke få Red Bull i navnet

Hvis Red Bull køber sig ind i Brøndby, kan det blive svært at ændre navnet eller logoet.

Brøndby IF kan ikke inkorporere Red Bull i navnet, og Red Bulls karakteristiske tyre kan heller ikke indgå i klubbens logo, hvis firmaet skulle købe sig ind i klubben. Det skriver B.T.

Forleden blev det ellers afsløret af InsideBusiness, at den østrigske milliardær Dietrich Mateschitz, som er manden bag Red Bull, overvejede at købe sig ind i Brøndby IF, og det satte gang i et væld af spekulationer.

Red Bull har nemlig købt sig ind i klubber i Østrig, USA og andre steder i verden, og alle stederne har de ændret på navnet, så klubberne har Red Bull i navnet, mens logoerne også er blevet ændret, så de indeholder Red Bulls karakteristiske tyre-hoveder.

At ændre navn og logo i Brøndby IF kan Red Bull dog skyde en hvid pil efter.

I dansk fodbold må et klubnavn ikke indeholde et sponsornavn, skriver B.T., og Isabella Schønbeck, der er juridisk konsulent i Brøndby Kommune, forklarer, at en ændring af logoet heller ikke kan komme på tale, hvis de vil fastholde byvåbnet.

- I henhold til den tilladelse til at benytte Brøndby Kommunes byvåben, som i sin tid blev imødekommet Brøndbyernes Idrætsforening, bliver tilladelsen meddelt, 'dog under forudsætning af korrekt gengivelse af såvel byvåben samt af farverne i dette,' siger Isabella Schønbeck til avisen.

Skulle en navneændring komme på tale, kunne de potentielt undgå at inkorporere Red Bull, og i stedet forsøge at gøre, som de har gjort i tyske RB Leipzig. RB står således for RasenBallsport – ikke Red Bull – og er dermed ikke en direkte reference til firmaet, der laver energidrik. RB Leipzig har dog Red Bull-tyrene i logoet, hvilket altså ikke vil være muligt for Brøndby.

Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, har afvist, at Brøndby skulle være i kontakt med Red Bull

Læs også:Uafgjort mod 1. divisionshold: SønderjyskE har endnu ikke vundet i 2020

Læs også:Avis: Bubacarr Sanneh formaliteter fra ny klub

Læs også:Esbjerg-træner om Brøndby-lejesvend: Han er bedst på venstre kant

Læs også:Afstemning: Wilczek er væk - hvem bliver topscorer i Superligaen?

Læs også:Red Bull-kender: Brøndby-køb vil afvige fra deres normale strategi