David Nielsen forlængede 22. december sin kontrakt med AGF frem til sommeren 2023, og hvis det kastede et par ekstra julegaver til familien af sig, forstår man det godt.
Cheftræneren sikrede sig i den nye aftale en markant lønstigning, skriver Ekstra Bladet.
Læs også:Dansk cheftræner var i dialog med Manchester City om trænerjob
Ifølge avisen bringer David Nielsens nye aftale ham op i toppen af lønhierarkiet i Superligaen kun overgået af FCK-manager Ståle Solbakken, der tjener omkring 7,5 millioner kroner om året. David Nielsen har nu en årsløn på cirka to millioner kroner, og dermed er han side om side med Niels Frederiksen på andenpladsen over de bedst lønnede trænere i Danmark.
David Nielsen har da også haft gode kort på hånden, da han ved juletid satte sig til forhandlingsbordet med sportschef Peter Christiansen. AGF spillede et stort efterår og kunne fejre nytår på en solid tredjeplads - klubbens bedste resultat i mange år.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Lyngby BK
AGF skulle have indledt foråret søndag med en hjemmekamp mod rivalerne for Randers FC, men det opgør blev aflyst på grund af store vandmængder på grønsværen.
Læs også:Randers-kaptajn om udskydelse af Superliga-brag: Det er jo spildte kræfter
Læs også:Horsens-forsvarer om aflysning: Frustrerende for vores kampprogram
Læs også:Bedst og værst: Drømmedebut og klassemål i SønderjyskE-sejr