Avis: Brøndby-svensker var tæt på FC Nordsjælland
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Brøndby-svensker var tæt på FC Nordsjælland

Brøndby var efter sigende klar til at sælge midtbanespilleren til Superliga-konkurrenterne.

Simon Tibbling har ikke været meget i startopstillingen i Brøndby IF i denne sæson, og var tingene gået en smule anderledes sidste sommer, havde svenskeren slet ikke været i Brøndby længere. Det erfarer BT.

Således var der i sommeren 2019 et bud på knap otte millioner kroner på Simon Tibbling fra Superliga-konkurrenterne FC Nordsjælland, og Brøndby IF var også klar til at sælge den svenske midtbanespiller.

Læs også:FCN-assistent før kamp: De har drillet os nogle gange

Klubben fra den københavnske Vestegn fik dog ikke fingre i kantspilleren Saba Lobjanidze fra Randers FC, og så ville Brøndby alligevel ikke sælge Simon Tibbling. Transferen faldt sammen kort før deadline.

I denne sæson har Simon Tibbling som bekendt primært måttet tage til takke med indhop for Brøndby, og kun fire gange er han startet inde i Superligaen. Ifølge BT arbejdes der også på at finde en ny klub til ham, men i øjeblikket er FC Nordsjælland dog ikke inde i billedet.

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

Simon Tibbling, 25 år, har kontrakt med Brøndby indtil sommeren 2022. 

Læs også:Brøndby-midt: FC Nordsjælland er en helt anden krig

Læs også:Optakt: AGF - AaB

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud