Avis: Brøndby kræver store beløb for Maxsø og Slimane
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Brøndby kræver store beløb for Maxsø og Slimane

Ifølge avisen Ekstra Bladet vil Brøndby kun sælge Andreas Maxsø og Anis Ben Slimane, hvis der kommer meget store beløb.

Superliga-klubben Brøndby IF forsøger at få styr på økonomien, så ejer Jan Bech Andersen ikke af egen lomme skal dække for underskud i klubben, og derfor er det også vigtigt at kunne sælge spillere for gode beløb. Og ifølge Ekstra Bladet kræver klubben store beløb for et par nøglespillere.

Det er fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der arbejder med køb og salg i Brøndby, og han har allerede gjort det klart, at man skal have flere unge spillere på holdet, ligesom man skal være bedre til at sælge.

Under "CV" solgte man i januar Kamil Wilczek, Dominik Kaiser og Hany Mukhtar, og tidligere denne sommer blev Simon Tibbling solgt.

Læs også:Tidligere Brøndby-talent fortsætter prøvetræningen i SønderjyskE

Flere salg kan være på vej i Brøndby, men for nogle af de mest interessante spillere er det ikke småpriser, hvis de skal lokkes væk fra den københavnske Vestegn.

Ifølge Ekstra Bladet kommer det til at koste mange millioner, hvis en klub skal lokke den 26-årige anfører, Andreas Maxsø, væk fra Brøndby. 30-35 milloner mener avisen, at han kan koste, mens den talentfulde midtbanespiller Anis Ben Slimane, 19 år, koster 40-45 millioner danske kroner.

Spørgsmålet er naturligvis, om en klub er villig til at betale så meget for en af de to spillere - med så høje priser signalerer Brøndby også, at det ikke er spillere, man ønsker at sælge lige nu.

I stedet er det nok fra bredden, at man skal sælge. Hjörtur Hermannsson har kun et år igen af sin aftale og kan være på vej ud, mens Ante Erceg også er en spiller, som Brøndby har forsøgt at afsætte i noget tid.

Læs også:Hammarby og Elfsborg delte i danskerduel

Brøndby indleder Superliga-sæsonen søndag den 13. september med et møde mod FC Nordsjælland.

Indtil videre har man denne sommer foruden Simon Tibbling sagt farvel til Samuel Mraz, Kasper Fisker.

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Ronaldo vil have angriber til Juventus

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Horsens-komet blev Superligaens yngste målscorer