Officielt: Brøndby køber Jacob Rasmussen
Foto: Brøndby IF
Superliga

Officielt: Brøndby køber Jacob Rasmussen

Brøndby har sikret sig en markant defensiv forstærkning.

Brøndby har været på indkøb i Fiorentina, hvor klubben fra den københavnske vestegn har hentet Jacob Rasmussen. 

Det bekræfter Brøndby på klubbens hjemmeside

Her fremgår det, at den 26-årige forsvarsspiller har underskrevet en fire-årig kontrakt med Superliga-klubben. Ifølge B.T. betaler Brøndby 22,5 millioner kroner for Jacob Rasmussen. 

Jacob Rasmussen er Brøndbys første forstærkning denne sommer, og der er tale om en transfer, der matcher sidste års klubrekord, da man hentede Nicolai Vallys i Silkeborg. 

Brøndby har været på udkig efter en ny midterforsvarer efter at Frederik Winthers lejeophold sluttede ved udgangen af juni. 

Jacob Rasmussen har aldrig tidligere optrådt i Superligaen, idet han som 17-årig forlod OB til fordel for Schalke 04 i 2014. To år senere rykkede Jacob Rasmussen videre til St. Pauli, inden han i januar 2017 skiftede til Rosenborg. I sommeren 2018 blev han solgt til italienske Empoli. 

Jacob Rasmussen blev i januar 2019 solgt videre til Fiorentina, men den danske forsvarsspiller har siden da været udlejet til flere forskellige klubber i Italien, Tyskland og Holland.

I sidste sæson var Jacob Rasmussen udlejet til den hollandske storklub Feyerenoord, hvor det blev til 10 ligakampe.