Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Andrija Pavlovic er enig med ny klub

Den tidligere FC København-spiller Andrija Pavlovic skal være nået til enighed med en ny klub. Brøndby sættes i forbindelse med serberen.

Andrija Pavlovic kan være meget tæt på at forlade Rapid Wien.

Ifølge den østrigske avis Kurier er den tidligere FC København-angriber nået til enighed om sine personlige betingelser med en ny klub, og dermed mangler den pågældende klub kun at forhandle sig frem til en pris med Rapid Wien, der er meget interesseret i at komme af med Pavlovic, som aktuelt er en del af andetholdet.

Læs også:Medie: Brøndby jagter tidligere FC København-angriber

Kurier melder ikke noget om, hvilken klub 26-årige Andrija Pavlovic er nået til enighed med, men der skal i hvert fald ikke være tale om tyrkiske Sivasspor, der tidligere har vist interesse for angriberen.

Og så er det store spørgsmål naturligvis, om det kan være Brøndby IF.

Læs også:Tidligere FCK-angriber afviser skifte mellem arvefjender

Onsdag kunne BT fortælle, at de blå-gule lurer på rivalens tidligere angriber, og at Brøndby har rettet henvendelse til Rapid Wien med henblik på en transfer. Avisen beskriver det som 50/50, om Andrija Pavlovic ender i Brøndby IF.

Andrija Pavlovic kom til FC København i sommeren 2016, og han scorede 22 mål i 83 kampe for hovedstadsklubben. Han blev solgt til Rapid Wien i 2018 for cirka 10 millioner kroner, hvilket var en del under, hvad løverne selv gav for ham.

I sidste sæson var Andrija Pavlovic udlejet til APOEL Nicosia, hvor det blev til 10 mål i 34 kampe. 

Læs også:Angriber var udskældt i FCK: Bomber sit hold mod CL med hattrick

Læs også:FCM stikker til Ståle: Han har brændt fingrene på eksotiske indkøb

Læs også:FCK-lejesvend trives i Østrig: Gode venner med Pavlovic