Det var langt fra noget astronomisk beløb, der stod på den check, den amerikanske rigmand Robert Platek måtte udstede for at købe Superliga-klubben SønderjyskE. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen betalte Robert Platek 40 millioner kroner, og for det beløb har amerikaneren overtaget hele SønderjyskE's fodboldafdeling samt den del af det netop afsluttede stadionbyggeri, som lå i selskabet SønderjyskE Tribune.
Læs også:Riddersholm om guldfugl: Har kvaliteterne til at nå langt
Familien Platek med Robert Platek i spidsen har tidligere forsøgt at købe den detroniserede engelske storklub Sunderland, men det lykkedes som bekendt ikke. Her var der helt sikkert et større beløb end 40 millioner kroner i spil ved forhandlingsbordet.
Robert Platek har siden 2006 været partner i selskabet MSD Capital, der håndterer den amerikanske IT-milliardær Michael Dells formue, og Platek har i den forbindelse adgang til en formue på omkring 100 milliarder kroner. De 40 millioner kroner, han ifølge Ekstra Bladet har købt SønderjyskE for, er altså intet andet end et greb i lommen.
Læs også:Brøndby-kaptajn: Vi var ikke dygtige nok
I sidste uge kom det frem, at OB's tidligere teammanager Michael Buchholtz har bistået familien Platek i købet af SønderjyskE. Michael Buchholtz er nu blevet ansat i Haderslev-klubben.
Læs også:AaB’er efter sjælden sejr i Parken: Det er en stor dag
Læs også:Brøndby-træner: Manglende clean sheets bekymrer mig ikke
Læs også:SønderjyskE-målscorer efter interesse: Må se, hvad der sker til vinter