Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AGF henter dansk angriber hjem fra USA

AGF har vinterens første tilgang klar, skriver BT.

AGF har klar med vinterens første forstærkning, skriver BT.

Ifølge avisen henter Superliga-klubben den tidligere OB-angriber Mathias Jørgensen hjem fra USA og New York Red Bulls, hvor han har huseret siden februar 2019. Der er tale om en lejeaftale med indbygget købsoption.

Læs også:Millioner på vej til danske klubber - undtagen FC København

20-årige Mathias Jørgensen var til stede på Ceres Park, da AGF mandag besejrede Brøndby IF med 3-1, og ifølge BT er der en aftale på plads mellem århusianerne og New York Red Bulls-angriberen.

Mathias Jørgensen har ikke spillet ret meget i USA, hvor det kun er blevet til 14 optrædener for klubben fra The Big Apple.

Læs også:Så mange millioner tjente Bendtner på 184 minutters spilletid

Angriberen debuterede for OB som 17-årig, og han gjorde sig pænt bemærket på Fyn, hvor han scorede tre mål i 18 kampe  - derfor blev han solgt til New York Red Bulls for 15 millioner kroner for knap to år siden.

Nu vender han hjem til dansk fodbold og AGF.

Læs også:OB-profil testet positiv for coronavirus

Læs også:Hareide raser: Det er helt sindssygt - jeg er så træt af norske dommere

Læs også:Brøndby-boss undrer sig: Indsender klage over udvisning