Avis: AaB med millionbud på varm Randers-bomber
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Avis: AaB med millionbud på varm Randers-bomber

AaB har ifølge Ekstra Bladet budt på Randers FC's topscorer, Alhaji Kamara.

AaB har efter sigende sendt et bud afsted til Randers FC på angriberen Alhaji Kamara. Det skriver Ekstra Bladet.

Det er ingen hemmelighed, at AaB er på udkig efter en ny angriber. Deres store problem i denne sæson har hidtil været med at score mål, og til sommer har hollandske Tom van Weert desuden kontraktudløb.

Læs også:Avis: Stor profil kan vende tilbage til Superligaen

Og de har altså angiveligt et godt øje til Alhaji Kamara fra Randers FC, som de har budt fem millioner kroner på, skriver Ekstra Bladet. Det tilbud skal Randers FC nu overveje, om de vil acceptere.

Det er også en mulighed, nævner avisen, at AaB-midtbanespilleren Magnus Christensen skal indgå i en handel, da Randers FC har et godt øje til ham som en mulig afløser til Andre Rømer, der er rygtet til svenske Elfsborg. 

Læs også:Fem på affyringsrampen: Disse Superliga-stjerner har fremtiden på spil

Alhaji Kamara, 26 år, har spillet en vigtig rolle i Randers FC’s flotte sæson, hvor han med seks mål på 13 ligakampe er holdets topscorer. Han sluttede især efteråret flot med fire mål på de sidste fem Superliga-kampe.

AaB hentede forleden også den unge angriber Anosike Ementa fra FC Helsingør, mens de meldes interesserede i offensivspilleren Martin Samuelsen fra Hull City.  

Læs også:Deadline nærmer sig: Her er 10 spillere fra Superligaens overskudslager

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Tidligere Horsens-anfører tæt på ny klub: Kan starte dansk transfer-kabale