Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AaB henter Silkeborg-spiller

AaB forstærker sig med Silkeborg-profil til den kommende sæson, skriver BT.

AaB har den første forstærkning klar til kommende sæson, skriver BT.

Ifølge avisen henter den nordjyske Superliga-klub Anders Hagelskjær i Silkeborg IF. Den 24-årige forsvarsspiller har kontraktudløb i Søhøjlandet efter denne sæson, og han skifter dermed kvit og frit til AaB.

Anders Hagelskjær var fast mand for Silkeborg IF i efteråret, men i denne halvsæson er det foreløbig ikke blevet til så mange minutter for den tidligere Skive-spiller, der kom til Silkeborg for to-et-halvt år siden.

I AaB skal Anders Hagelskjær udfylde den ledige plads i truppen, som Jores Okore har efterladt i kølvandet på sit skifte til kinesisk fodbold. 

Anders Hagelskjær tiltræder i AaB 1. juli på en tre-årig aftale, skriver BT.