Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: 40 Lobotka-millioner kan være på vej til FC Nordsjælland

Stanislav Lobotka ventes solgt til Napoli én af de nærmeste dage, og ifølge en italiensk avis forgyldes FC Nordsjælland med skiftet.

Midtbanespilleren Stanislav Lobotka forgyldte FC Nordsjælland, da han i sommeren 2017 blev solgt til spanske Celta Vigo.

Nu starter slovakken efter alt at dømme endnu en millionregn over Farum.

Stanislav Lobotka er ifølge medier i både Italien og Spanien meget tæt på at blive solgt til storklubben Napoli, og hvis man skal tro den italienske avis Il Mattino, kan det meget vel ske for et beløb i omegnen af 165 millioner kroner.

Læs også:Celta-træner kræver Lobotka-fokus: Ellers spiller han ikke

Avisen skriver samtidig, at FC Nordsjælland har sikret sig en videresalgsklausul på 25 procent på Stanislav Lobotka, og det vil altså sige, at der er hele 40 millioner kroner på vej til den danske Superliga-klub, hvis prisen holder vand.

Napoli og Celta Vigo forhandler stadig om den endelige transfersum, så det kan næppe udelukkes, at FC Nordsjælland ender med lidt færre end 40 millioner kroner, men det ændrer ikke på, at FCN har gjort et scoop ved at få forhandlet videresalgsklausulen op på hele 25 procent.

25-årige Stanislav Lobotka var ikke med, da Celta Vigo søndag mødte Osasuna i den spanske liga. Slovakken havde bedt om at få fri, fordi han ikke følte sig helt frisk i hovedet ovenpå de igangværende forhandlinger mellem Celta Vigo og Napoli, og det blev altså imødekommet af cheftræner Oscar Garcia.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Stanislav Lobotka var en stor profil i Superligaen for FC Nordsjælland, og han har altså fortsat sin udvikling i Celta Vigo, således han nu skal prøve kræfter med én af de helt store klubber i verden. Det er dog ikke målene, Lobotka har solgt sig på. Slovakken har ikke scoret et eneste mål for hverken FC Nordsjælland eller Celta Vigo.

Tipsbladet.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen. 

Læs også:Silkeborg vil ikke sælge ombejlet profil

Læs også:Medie: Norske mestre byder seks millioner kroner for Silkeborg-profil

Læs også:Millioninvestering skal give FCN et forspring mod storklubber