Australier afviste jobbet som assistenttræner i AGF
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Australier afviste jobbet som assistenttræner i AGF

AGF tilbød jobbet som assistent til Andrew Clark, fortæller den 45-årige australier. "PC" bekræfter, at der var kontakt.

Superliga-klubben AGF kunne i sidste uge præsentere Morten Karlsen som ny assistenttræner David Nielsen, men den aarhusianske klub har inden ansættelsen kigget langt mod øst for at finde en ny assistenttræner.

Således har Peter "PC" Christiansen forsøgt at få fat i en australsk træner.

Det fortæller den 45-årige australier Andrew Clark, der er ansat som chef for den fysiske afdeling omkring det australske landshold.

- Det er altid flatterende at blive tilbudt sådan en rolle i en ambitiøs klub som AGF, der spiller i en god europæisk liga.

Læs også:AaB-boss om salg til AGF: Udlandet havde været bedre, men fik ingen bud

- Men alt i livet handler om timing, og jeg er på en spændende rejse med Socceroos og Olyroos (A- og U-23 landsholdene i Australien, red.)

- Der kommer et OL, og vi er halvvejs gennem kvalifikationen til VM i 2022, så der er mange uafsluttede ting, siger Andrew Clark til det australske medie The World Game.

"PC" bekræfter, at der var kontakt mellem parterne.

- Vi følte, at Andrew kunne bringe noget til klubben med sit store kendskab til spillet, og der var en mulighed, siger AGF's sportschef og slår fast:

Læs også:Medie: AGF forlanger 15 millioner kroner for Højer

- I Andrews tilfælde var timingen dog ikke rigtig.

Ruben Selles forlod AGF ved afslutningen på denne sæson, og i stedet blev det altså Morten Karlsen som assistent for Superligaens bronzevindere.

AGF indleder sæsonen med en kamp i første runde af Europa League-kvalifikationen. Her er modstanderen FC Honka.


Andrew Clark fra da han var aktiv. Foto: Getty Images

Læs også:AGF-træner om kort pause: Vi skal have hovederne på plads, ikke benene
Læs også:AaB-boss om choktransfer: Vi modtog et favorabelt tilbud
Læs også:AaB opjusterer forventninger med flere millioner kroner