En trio af spillere er solgt eller udlejet fra Arsenal som nogle af de sidste offentliggjorte handler i januars transfervindue.
Arsenal sendte mandag midnat den 23-årige kantspiller Ainsley Maitland-Niles på lejeophold i West Bromwich Albion for resten af sæsonen.
Også den 21-årige midtbanespiller Joe Willock skal søge lykken i en anden klub som udlejet frem til sommerpausen.
Læs også:Officielt: Liverpool henter ny forsvarsspiller
Willock, som i denne sæson har spillet 17 kampe for Arsenal, skifter til Newcastle.
Endelig er den 28-årige midtstopper Shkodran Mustafi skiftet til tyske Schalke 04 på en aftale frem til sommer, hvor tyskerens kontrakt med Arsenal udløber.
Arsenal-manager Mikel Arteta kommer med nogle pæne afskedsord om alle tre spillere, der forlader klubben. To af dem kun for en stund.
Læs også:Arsenal-stopper rygtes til Schalke
- Ainsley er en meget talentfuld spiller, og vi er stolte af hans hårde arbejde og gode udvikling hos os. Beslutning om lejemålet i West Bromwich for resten af sæsonen er for at støtte Ainsley og hans udvikling yderligere.
- Han vil arbejde i en virkelig god klub i Premier League, og vi ønsker ham alt det bedste, siger Arteta til klubbens hjemmeside.
/ritzau/
Læs også:Ekspert: Christian Eriksen skal nok ned i løn
Læs også:Tidspres: Liverpool-transfermål tager lægetjek i Tyskland
Læs også:Deadline Day-vanvid: Her er 10 PL-transfers du skal holde øje med i dag