Ankersen stikker til FCK: Glad hvis de tror pointforskellen skyldes skader
Foto: Getty Images
Superliga

Ankersen stikker til FCK: Glad hvis de tror pointforskellen skyldes skader

FC Midtjyllands formand Rasmus Ankersen ser det som en fordel, hvis FCK kun ser flere kampe og skader som det, som afgjorde mesterskabet i denne sæson.

FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen har i denne sæson kunne se sin danske klub vinde det danske mesterskab for tredje gang på seks år, og derfor har han da også meget at være tilfreds med.

Det gør han klart i et interview med Eurosport, hvor han blandt andet kommer ind på midtjydernes egen udvikling som klub. Men der bliver også plads til en kommentar om FC København fra Ankersen.

Læs også:Ankersen om Stoke-nederlag: Som at få smasket en hammer i hovedet

- Med den økonomi og det budget, de har i FCK, så vil de altid være en kandidat til mesterskabet. Og som jeg forstår det, så skal de bare have deres skadede spillere klar igen og spille færre kampe, så var de tilbage, hvor de var, siger han og fortsætter:

- Det er altid svært at sige, hvad der er spin, og hvad tror de rent faktisk selv. Men hvis de selv rent faktisk tror på, at grunden til at vi er foran med 18-19 point skyldes skader og mange kampe, så er jeg egentlig bare glad for, at de tror det, fordi det tror jeg bare er en fordel for os, lyder det fra Rasmus Ankersen.

Læs også:FCM kan score på Brentford-succes: Måske nye Marcondes-scenarier

Han peger desuden på, at man efter coronapausen ikke har haft internationale kampe, og her kan man bare tælle pointene sammen.

Hele interviewet kan ses øverst i artiklen.

Rasmus Ankersen blev formand for FCM tilbage i 2014

Læs også:FCM-legende: Benhams penge og tankegang er årsagen til fremgang

Læs også:FC Midtjylland-boss med transferløfte: Det skal hæve overliggeren

Læs også:FC Midtjylland forsøgte at hente en meget ung Mike Jensen