Med onsdagens 2-0-sejr over FC Nordsjælland spillede AGF sig endnu tættere på Superligaens bronzemedaljer. Og det ser godt, erkender Jakob Ankersen over for stiften.dk. Men der er ikke plads til at tage let på tingene nu, siger han samtidig.
AGF står noteret for 51 point efter sejren og har otte point ned til Brøndby på fjerdepladsen, der til gengæld har en kamp i hånden.
Læs også:Bedst og værst: Alt fungerede for AGF - intet gjorde for Nordsjælland
Men der er også 24 point at spille om endnu - 27 for Brøndbys vedkommende - og derfor kan AGF ikke tillade sig at gå ned i kadence, hvis man vil fastholde tredjepladsen.
- Hvis du kigger på tabellen, så er vi selvfølgelig favoritter. Men slækker vi fem procent, så kommer de andre bagfra. Men holder vi niveauet, så ser det godt ud, siger han til stiften.dk.
Læs også:AGF-lejren jubler: Nordsjælland bliver fuldstændig neutraliseret
AGF skal søndag aften en tur til Herning for at møde FC Midtjylland.
Da David Nielsens mandskab senest var her, tog man en imponerende 3-1-sejr.
Læs også:Slagen FCN-træner: Det var drenge mod mænd
Læs også:David Nielsen om Bundu-skade: Forhåbentlig når han at fange den
Læs også:Flemming Pedersen: En stærk defensiv er nøglen til succes i Superligaen