Video : Tipsbladet
Superliga

Anføreren forlænger i SønderjyskE

Den 35-årige anfører forlænger sin aftale i SønderjyskE med et halvt år.

SønderjyskE sagde tirsdag farvel og tak til tre spillere, men en af klubbens erfarne profiler følger dem ikke ud af døren.

Anfører Johan Absalonsen forlænger i stedet sin aftale med klubben fra Haderslev med et halvt år. Han er dermed at finde i klubben frem til nytår, skriver sønderjyderne i en pressemeddelelse.

Læs også:19-årigt angrebstalent forlænger med OB

Det er både spillet på banen og lederskabet uden for banen, der gør ham værdsat i SønderjyskE, forklarer sportschef Hans Jørgen Haysen. 

- På banen har Johan Absalonsen vist det bedste fodbold, siden han kom tilbage fra Australien, og han er gået forrest i de kampe, hvor vi for alvor har været presset. Det er ikke til at se, at han er alderspræsident på holdet, for han spurter op og ned langs sidelinjen som i ungdommens år, og han krydrer det med sin enorme rutine, han har opbygget gennem mange år i ligaen. Han har været en nøglespiller for os, og derfor er jeg meget glad for, at han også er klar til at hjælpe til med efterårets udfordringer, hvor vi ved siden af en spændende Superliga-sæson kan se frem til at prøve kræfter med Europa.

Læs også:Efter SønderjyskE-exit: Tysk keeper meldes klar for ny klub

- Ud over kvaliteterne på banen er han også en vigtig mand i omklædningsrummet. Han er anfører og kulturbærer i klubben, og han er en af dem, som de unge og yngre spillere kan læne sig op ad. Han har prøvet det hele før, og han har nogle uovertrufne lederegenskaber og menneskelige værdier, som vi sætter stor pris på i SønderjyskE, siger Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside. 

Johan Absalonsen, der er 34 år, har spillet syv af de seneste otte sæsoner i SønderjyskE - i 2017/18 var han forbi australske Adelaide United. I alt er det blevet til 173 kampe i Superligaen for sønderjyderne. 

Læs også:Superliga-hollændere hylder FCN-stjerne: Han er en boldkunstner

Læs også:Vejle Boldklub-ejer: Jeg vil vinde titler og i Champions League

Læs også:Medie: SønderjyskE forlænger med Johan Absalonsen